Nyhedsbrev september 2020 samt Mundtlig beretning fra generalforsamling 16.9.2020

Kære medlemmer

 

Der er virkelig gang i DLF-land for tiden, og dette nyhedsbrev kunne blive virkelig langt. Vi strammer op:

 

Arbejdstidsaftalen - A20: TAK for jeres engagement og deltagelse i afstemningen. Ringsted-Sorø Lærerforenings stemmeprocent var 78,9%, hvoraf 66,7% stemte ja og 33,3% stemte nej. Stemmeprocent og ja-stemmer var en anelse over landsresultatet. Efterfølgende har vi holdt møde med alle TR’er og skoleledere i de to kommuner, hvor temaet var ”samarbejde mellem TR og skoleleder”. DLF sætter sammen med KL en proces i gang med kredse, kommuner, skoleledere og TR’er. De egentlige forhandlinger om lokalaftaler foregår mellem kreds og kommuner. For os handler det primært om, at alle skal kunne se sig selv i en eventuel lokalaftale. Det vil I høre mere om senere.

 

I sidste uge holdt vi generalforsamling og TR-kursus. Vi fik vedtaget vores mundtlige beretning (vedhæftet dette nyhedsbrev), så nu har vi officielt fået lov at gå videre med årets indsatsområder. Den nye kredsstyrelse består af:

Formand Lise Vadsager, Birgitte Lehrmann, Ingelise Jørgensen og Benedikte Rodenkam Nielsen (vi konstituerer os i slutningen af ugen).  Vi er glade for jeres tillid og ydmyge overfor opgaven – TAK for en god generalforsamlingJ

 

Vi afholdt generalforsamlingen som et politisk møde med diverse Coronarestriktioner. Vi havde glædet os rigtig meget til vores åbne kursus – men vi er desværre nødt til at sande, at det mere er at karakterisere som en social sammenkomst/fest, og da den slags for tiden er bandlyst, udsætter vi kurset til forhåbentlig mere virusfri tider. 

 

I morgen afholdes verdens mest hygiejniske og nedskalerede kongres. Vi er nødt til at vælge en ny formand, tale om OK21 og Arbejdstidsaftalen. Alle andre punkter udsættes til senere. Kongressen kan følges live på www.dlf.org og naturligvis skriver Folkeskolen på livet løs om det. De sociale medier flyder lige nu over med anbefalinger til de 3 kandidater, og der er masser af info at hente der. De kongresdelegerede fra Ringsted-Sorø Lærerforening går med det ”sikre” valg - Gordon Ørskov Madsen. Han har en kæmpe erfaring og har i den grad kendskab til vores egen lille biks i Ringsted. Alle 3 kandidater oplever vi dog som kvalificerede – enige om målet, men med forskelligt udtryk udadtil.

 

Ind over alle disse vigtige emner trumfer Corona-dagsordenen dog igen og igen. Får os til at handle nyt, bekymrer os, laver vores planer om og gør det sværere at passe på medlemmerne. Lise har lige skrevet lidt på folkeskolen.dk om det, vi selv kan være med til at ændre i det daglige. Læs med:

https://www.folkeskolen.dk/1855090/lad-os-passe-paa-hinanden-gennem-krisen

 

 

  

 

 

 Billedet kan desværre ikke vises på hjemmesiden. Du kan gå på InSite og se Nyhedsbrevet der.

 

 

Den nye kredsstyrelse – på billedet mangler dog Ingelise

 

 

Mange hilsener fra kredsstyrelsen i Ringsted-Sorø Lærerforening

 

 

Mundtlig beretning – 16. september 2020

 

Corona-epidemien er uden tvivl den mest ekstraordinære situation i nyere tid – eventuelt i hele foreningens historie. Det er en særlig situation at arbejde videre uden at være valgt, for det er jeres mandat vi arbejder efter. Derfor glæder det os, at vi nu kan afvikle en generalforsamling – også selvom det bliver en alternativ en af slagsen.

 

Når man skal skrive en mundtlig beretning i et valgår, kan vi jo kun sige noget om, hvad vi vil arbejde på, hvis vi bliver valgt igen. Vi ved allerede nu, at en af os, nemlig Jakob - ikke genopstiller, og hvem der ellers bliver valgt er jo op til jer lige om lidt Når nu vi ved, at vi skal sige farvel til Jakob, vil jeg gerne begynde med at sige tusind tak for indsatsen og al mulig held og lykke i fremtiden. Du har gjort en forskel i kredsstyrelsen, og du vil helt sikkert komme til at gøre en forskel i den kommende tid – både på hjemmefronten og i dit arbejdslivJ

 

Men nu til de temaer, som vi synes, vil være fornuftige at kaste os over:

 

Skolelivet i Corona-lyset: Der skulle åbenbart en epidemi til, før tilliden til lærernes kompetencer vendte tilbage. Pludselig måtte vi godt arbejde hjemmefra – det skulle vi faktisk – og digitale platforme blev en endnu større del af hverdagen. Så skulle vi trylle en udeskole frem, og nu arbejder vi i begge kommuner med de fordele ”Coronaskolen” indebar. Til gengæld stod mange lærere alene tilbage med en kæmpe ensomhed, et savn af kollegaer, et svært arbejdsmiljø, mange nye opgaver og stor usikkerhed, mens vores TR’er kæmpede en brav kamp for at holde kontakten med medlemmerne. Beslutningerne blev – i hvert fald i begyndelsen – taget oppefra, og MED-systemet blev mange steder først genstartet, da medarbejderne efterlyste medbestemmelse. Vi mener, at vi skal bruge det fremadrettet som eksempel på, hvor vigtigt det på alle måder er at stå sammen, løfte i flok og bruge vores medbestemmelsesmuligheder.

 

Arbejdstid: Forårets forhandlinger om lærernes arbejdstid blev ikke sat i stå pga Corona. Faktisk mener vi, at netop forårets hændelser har været med til at skubbe hen imod en central arbejdstidsaftale, fordi alle nu kunne se, hvor vigtige lærerne er for skolen, og hvor vigtig fleksibilitet og samarbejde er for at opnå god undervisning og godt arbejdsmiljø.  Alle var enige om målet: at vi vil have aftalte forhold igen, med bl.a. procedureregler, sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, tydelige prioriteringer og gennemsigtighed.

 

Den indgåede aftale d. 11. august indeholder alle ovenstående elementer.

 

Vi synes, at vi på den anden side af de centrale forhandlinger sidder med bedre muligheder for at lave forbedringer i begge kommuner. TR har igen fået en nøglefunktion, og vi skal uddannes sammen med skolelederne i den nye aftale. Lokalt kunne vi f.eks. tænke os at indlede et samarbejde med skolelederforeningerne. I dag har vi haft skolelederne på besøg på TR-kurset for at indlede dette samarbejde. Vi håber på gode lokale løsninger på arbejdstiden, så vi resten af perioden også kan koncentrere os om:

 

 

 

OK21: Selvom arbejdstidsaftale har fyldt det meste for os siden 2013, så er der jo også mange andre ting at arbejde med i en overenskomst. Ved næste forårs forhandlinger bliver det at “kunne holde til et helt arbejdsliv” et helt centralt omdrejningspunkt. Løn og kompetenceudvikling er også en væsentlig del, men det er helt tydeligt, at utrolig mange medlemmer har voldsomme udfordringer med at kunne holde til et fuldtidslærerjob et helt lærerliv. Mange søger om nedsat tid, ikke fordi de skal passe børn eller starte virksomhed ved siden af jobbet, men simpelthen fordi de ikke kan klare at være på fuld tid. Det sammenholdt med at vores pensionsalder stiger og stiger gør, at det bliver tvingende nødvendigt at finde løsninger, så vi kan følge med og trives allesammen. Vi har fået Gordon Ørskov, der pt er formand for overenskomstudvalget ud for at tale med os på vores åbne kursus i 30.-31- oktober, så I kan fortælle ham om jeres ønsker og håb for OK21.

 

Måden at arbejde på: Vi vil så gerne have, at Kreds 50 ikke kun består af styrelsen og tillidsrepræsentanterne, men at både vores medlemmer og vores modpart oplever, at vi er en fælles forening, der står sammen om tingene. DLF er ikke en organisation langt fra medlemmerne – medlemmerne ER DLF. Ind imellem kan TR godt føle sig lidt som ”ene-og-alene-storken”, der står midt mellem ledelse og medlemmer, og som godt kan have brug for hjælp og opbakning i hverdagen for at komme igennem med jeres ønsker og behov. Særligt efter 2013 har vi oplevet, at faglig klub har fået sværere vilkår p.g.a. organiseringen på arbejdspladserne, og det kan være svært for mange af jer at have overskud til det faglige.  Derfor har vi i samarbejde med en konsulent fra Vandkunsten arbejdet med medlemsinvolvering, både på vores TR-kursus og efterfølgende på TR/AMR-møde og på vores TR-møder. Det handler om synliggørelse af det faglige arbejde, og det handler om at få involveret flere af jer medlemmer på sigt. De indsatser TR plejer at gøre på jeres vegne, vil i højere grad blive sat i spil på skolerne, f.eks. ved at invitere medlemmer med særlige interesser eller kompetencer ind i faglig klub, med på et MED/LMU møde eller lignende. En faglig klub skal kunne mærke, at hvis man tilrettelægger en indsats rigtigt, er der sager, der kan vindes. DLF’s styrke er, at vi er organiseret i forholdsvis små enheder i kommunerne, hvor andre fagforeninger er fysisk placeret i store regionshuse. DLF er aldrig længere væk, end at os fra kredsen er tæt på TR og kender skolerne. Den situation skal vi udnytte. Vi påtænker, at når vi mødes til ”Åbent kursus”, så skal vi fortælle noget mere om vores forslag til, hvordan vi kan handle sammen.

 

 

 

 

 

Særlig fond: Der en masse med kontorets drift, salg af ejendom, økonomi og andre overhovedet ikke politiske opgaver, som også hører med til kredsstyrelsesarbejdet. Det er f.eks. kredsstyrelsens opgave at forvalte ”Særlig fond”. Særlig fond er en formue, som alle kredse er blevet begavet med af foreningen centralt. Den er beregnet til at konsolidere kredsenes økonomi med, men det er ikke tilladt at bruge af den, undtagen i konfliktsituationer. Og hvis man bruger af særlig fond, skal den fyldes op – som efter en konflikt. Den har derfor ikke noget med den daglige drift at gøre, og er ikke en del af ”køb-og-salg-af-lejlighed-historien” Om lidt skal vi fremlægge vores regnskab, og her kan man se, at særlig fond i dag er anbragt i 3 forskellige banker. Det gjorde vi i sin tid for at sikre pengene lige så godt, som hvis de lå under hovedpuden; dels er de spredt, hvis nu banken skulle gå konkurs, dels er der under 100.000 euro i hver bank, hvilket er grænsen for at kunne få pengene dækket ved et krak. Der synes vi jo egentlig, de stod ganske godt, idet vi alligevel ikke havde tænkt os at investere dem i diamanter i Afrika eller noget i den retning. Men vi har tjent minimalt på det, og slet ikke noget der minder om at kunne modsvare inflationen. Samtidig er renten nu negativ, så fremover skal vi ligefrem betale for at have pengene stående i bankerne. Kort sagt: det duer ikke mere, og vores økonomidirektør siger, at vi skal foretage os noget med de penge. Derfor har Ingelise og Lise holdt møde med vores bankrådgiver, som anbefaler, at vi sætter nogle af pengene i det, man kalder lavrisikoinvesteringer – naturligvis i virksomheder med et etisk kodeks, så vi kommer uden om børnearbejde, våbenindustri osv. Det er egentlig ikke en generalforsamlingsbeslutning, og det er da også noget de fleste af de andre kredse, vi omgiver os med, også har gjort. Alligevel tager vi vores planer med her i den mundtlige beretning, idet det jo er vores fælles penge, det handler om.

 

 

 

Organisering af generalforsamling hvert andet år: Kongressen i efteråret 2019 gav os mulighed for at nøjes med at holde generalforsamling hvert andet år. Dette blev begrundet med, at deltagerantallet til generalforsamlingerne er faldende i de fleste kredse, og man havde et ønske om, at man kunne tænke helt nye tanker om medlemsinvolvering. I den nuværende styrelse kan vi godt se pointen, men vi synes samtidig, at selvom det måske kan forekomme langtrukkent og kedeligt at høre på os i flere timer, så er det meget vigtigt for os i styrelsen at få vores arbejde “prøvet af” overfor jer i både skriftlig og mundtlig beretning hvert år. Desuden vil vi også gerne have jer ind over vores økonomiske prioriteringer hvert år. Derfor foreslår vi, at vi hvert andet år holder en helt almindelig og gammeldags generalforsamling, og at vi hvert andet år strammer lidt op på beretning og budget/regnskab, så den ordinære del af generalforsamlingen bliver kortere. Herefter vil vi sammen arbejde fagpolitisk på en anden måde, f.eks. med oplæg, gruppearbejde el. lign. Vores næste generalforsamling er allerede d. 18. marts 2021, og her har vi inviteret Pelle Guldborg Hansen, som er adfærdsforsker, til at komme og holde oplæg for os, så det kan I allerede godt glæde jer til. Men ideen om at lave hver anden generalforsamling med et anderledes koncept, må I meget gerne forholde jer til lige om lidtJ

 

Procedurer for vold og grænseoverskridende adfærd: Det er desværre næsten gået hen og er blevet en politisk evergreenL I flere år har vi oplevet, at vi har fået at vide, at hvis vi som lærere bliver slået, spyttet og talt grimt til, så er det fordi, vi ikke er lykkedes i relationen som lærer. Hvis bare vi ændrede praksis, så ville alt blive godt. Der er nok ikke noget værre man kan sige til en lærer, der har været udsat for krænkende adfærd og som måske er sygemeldt og sårbar. Det har i den grad virket som en provokation, og jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har talt med kommunale ledere og chefer om det. NU ser det imidlertid ud til, at der begynder at komme hul igennem. Som vi har skrevet i den skriftlige beretning, har problematikken været et fast omdrejningspunkt i Ringsted kommune på skolerunde, med skoleledere og TR’er og på skoleforum. Vi håber, det bliver et fælles tiltag om forventningsafstemning i skole-hjemsamarbejdet - og måske en slags “tal ordentligt”-kampagne. Man vil også lave om på måden at organisere specialundervisningen på, og her bliver vi også hørt. Også i Sorø bliver der arbejdet med det i HU-regi - det er nemlig også en problematik i andre sektorer, og Store-MED-dagen vil også komme til at handle om det. Vigtigst er det, at der bliver taget hånd om og handlet på grænseoverskridende adfærd, og at vores systemer til indberetning af arbejdsskader og krænkende adfærd virker og er nemt tilgængelige. Begge kommuner har fået nye indberetningssystemer – Safetynet og Insubiz, og vi håber meget, at det kommer til at hjælpe på at få bedre styr på forholdene. Der er desværre en kedelig statistik i forhold til de unge lærere - det er nemlig særligt dem med kortest anciennitet på arbejdsmarkedet, som oftest udsættes for arbejdsskader og krænkende adfærd, så det er også et område, der kalder på handling. Store MED-dag Sorø.

 

Medicinering: Der er i de senere år kommet et stigende behov for at medicinere elever i skoletiden, og det handler ikke kun om elever, der skal huske at tage en penicillinpille til frokosten. Desværre er det også livsvigtig medicin, der også omfatter stikpiller og indsprøjtninger. DLF har udarbejdet nogle fine retningslinjer, som Sorø kommune har ophøjet til “lov” og som Ringsted kommune mere eller mindre også tager til sig. Her er specialskolerne en særlig problematik, men vi er ret stædige fra styrelsens side: Vi anbefaler IKKE at I giver børn medicin - det skal nemlig være helt klart, hvem der er erstatningsansvarlige, hvis der bliver fejlmedicineret. Vi synes, at det er en opgave for jer at stå sammen om på skolerne, for det må og skal være ledelsens ansvar, hvis de siger ja til medicinering af børn, og der skal være helt klare retningslinjer på skolerne for det. Nu ser vi lige, hvordan den indsats vi foreløbig har gjort, virker, og hvis der bliver brug for det, kan det måske blive endnu et indsatsområde for en ny styrelse. Ikke for at være firkantede og besværlige men for at forsøge at passe på medlemmerne.

 

Vikarproblematik: I begge kommuner bliver der brugt rigtig mange resurser på vikarbudgettet. Er det godt eller skidt? Vi har sammen med tillidsrepræsentanterne indledt et samarbejde med kommunerne om at kigge på, om det er et problem, og hvad vi kan gøre ved det. Måske er det godt, hvis det skyldes, at lederne sætter vikar på undervisningen, så man ikke skal bruge sin forberedelsestid på f.eks. at holde møde med kommunen? Men skidt for eleverne, for det viser sig nemlig, at de aller fleste konfliktsituationer og krænkende hændelser opstår på tidspunkter, hvor børnene har vikar og ikke er i vante omgivelser. Samtidig bruger de faste lærere en hulens masse tid på at “rydde op” efter vikarerne og de tilspidsede situationer. I begge kommuner er vi blevet inviteret til at komme med gode ideer til løsning af problematikken. Kunne I tænke jer faste vikartimer på skemaet, vikardækning i teams, puljer med timer til at dække ind, brug af løse vikarer, eller kan I komme med andre gode bud?

 

Pres på MED-systemet: Ja, MED-systemet er under pres, særligt i Ringsted kommune, hvor vi er igang med at genforhandle selve MED-aftalen. De har nemlig opdaget, at der er vældig meget forskel på tildeling af resurser til MED-systemerne rundt om i kommunerne, så de vil gerne skrumpe ind. Der er sket brud på relationerne mellem kommunen og medarbejderne, ikke på vores område, men i kommunen generelt. Men det stikker langt dybere og langt udenfor kommunegrænsen. Det der medarbejderindflydelse opleves åbenbart som besværligt, tungt og som en begrænsning i ledelsesretten. Af lederne altså. De vil gerne snakke med og få råd af resursepersoner og andre lærere på skolerne, men helst med dem, de selv kan vælge at snakke med og som de er enige med. Ledelsesret, styring og økonomi er ord vi hører alt for tit. Sådan noget gammeldags demokrati med at stemme på tillidsvalgte og sikre et bredt fundament, hvor alle - også kritikere - er ombord, det er langt mere vanskeligt. Det lader til at blive oplevet som om, medarbejderne har fået for meget magt. På vores side af bordet synes vi, at medarbejderdemokrati er fundamentet for al udvikling og fremdrift på en arbejdsplads. Hvis medarbejderne har det godt og bliver hørt, trives de og præsterer langt bedre. Vi vil fastholde vores synspunkt, men vi vil også arbejde for, at det bliver gjort i en ordentlig tone og med samarbejde fremfor konflikt.

 

Afsnittet om MED-systemet skal slutte beretningen, for det er kernen i det arbejde, vi laver. Det handler om samarbejdet mellem os og vores arbejdsgivere, og det er altafgørende, at det virker. Hvis nogen bliver i tvivl om fagbevægelsens berettigelse, kan de kigge på de ting, der er opnået via MED og via overenskomster. Cornaperioden mindede os i hvert fald om, hvor vigtige faglige fællesskaber for et godt arbejdslivJ

 

Til slut vil jeg gerne afslutte beretningen med at sige TAK for samarbejdet til Dorthe og Michael, der holder os ud i hverdagen, til TR’er og til jer allesammen for indspark, dialog og venlige puf. Jeg håber, at nogen vil komme en tur på talerstolen og kommentere, supplere, udfordre eller bakke op om vores beretning

 

 

 

Emner

Målgruppe